Himlenes og Jordens tilværelsesgrund
er et almægtigt åndelig-fysisk Gudsvæsen,
som faderlig går foran sine skabninger.
Kristus, gennem hvem menneskene opnår
genoplivelse af den hendøende jordtilværelse,
er til dette Gudsvæsen som den i evighed fødte søn.
I Jesus trådte Kristus som menneske ind i
Jordens verden.
Jesu fødsel på Jorden er en virkning af
Den Hellige Ånd, som for åndeligt at helbrede syndesygen
ved det legemlige i menneskeheden,
beredte Marias søn til bolig for Kristus.
Kristus Jesus har lidt korsets død under Pontius Pilatus
og er blevet sænket ned i jordens grav.
I døden blev Han hjælperen for de døde sjæle,
som havde mistet deres guddommelige væren.
Så overvandt Han døden efter tre dage.
Han er siden denne tid Herre over himmelkræftenes på jorden
og lever som fuldføreren av
verdensgrundens faderlige gerninger.
Til verdens fremgang vil Han engang forene
sig med dem, som Han ved deres holdning
kan fravriste materiens død.
Gennem Ham kan Den Helbredende Ånd virke.
Samfund, hvis lemmer føler Kristus i sig,
tør føle sig forenet i én kirke som alle tilhører,
som fornemmer Kristi helsebringende magt.
De tør håbe på syndesygens overvindelse,
at menneskevæsenets videre beståen
og på bevarelse af deres for evigheden bestemte liv.
Ja, så er det.
Litteratur: Brochurer om de enkelte sakramenter ligger fremme i Kristensamfundet.
Evelin Capel: “The seven Sacraments” Floris books.
